torsdag den 6. september 2007

23 ting - Nordjylland - Praktiske oplysninger

23 ting er et online læringsmodul, som løber over et fastsat antal uger. Hver uge beskæftiger sig med en bestemt web 2.0 teknologi, deltagerne får en kort introduktion via en blog og skal derefter lege sig til forståelsen af teknologien.

Man kan vælge om man vil lege alene eller sammen med kolleger. For at bibeholde legeelementet i projektet, er der ingen krav til hvor hurtigt, man skal gennemgå forløbet.

Hver uge bliver en ny teknologi præsenteret, men de forrige uger bliver ikke fjernet, det er derfor muligt at lege i sit eget tempo.

Hvordan bliver jeg tilmeldt ?
Hvordan bliver jeg tilmeldt?Når du har oprettet din blog, så send en mail med et link til din blog til :
Aalborgbibliotekerne: Inger Heyerdahl
Hjørringbibliotekerne: Martin Jørgensen

Hvor lang tid har jeg til at gennemføre 23 ting?
23 ting starter den 1. oktober og fortsætter frem til 1. februar 2008.

Programmet bliver liggende efterfølgende.

Vil der være decideret undervisning, som viser deltagerne, hvordan man udfører tingene?
Nej, dette er et selvstudie. Meningen med hele konceptet er at du snakker med dine kolleger, hvis du er i tvivl. Der vil dog hver uge være henvisning til en eller flere personer, som er eksperter indenfor området og som kan træde til hvis du går helt i stå.

Kan jeg ud fra listen arbejde med kommende ting på egen hånd?
Ja, selvfølgelig. Du opmuntres til selv at styre din leg og også gerne arbejde længere frem. Men, husk hvis du har arbejdet med nogle ting hvor de specifikke opgaver ikke er offentliggjort, lige at checke om du har fået det hele med.

Hvis jeg behøver hjælp - hvem kan jeg spørge?
Eftersom konceptet er selvstudie og bliver udført at mange ansatte på samme tid, opfordres du til at samarbejde med dine kolleger om opgaverne.
Eller spørg en af eksperterne, som du kan se hvem er uge for uge.
Se den generelle liste over tovholdere og eksperter